Knee high boots

Det hårdeste…

Noget af det hårdeste ved at have en kronisk sygdom er uvisheden. Uvisheden om hvornår du har det godt, og hvornår du får et tilbage fald. Det er som om, at du konstant går rundt med en tikkende bombe, der kan springe når som helst, og den tikkende bombe er din egen krop… Du ved, at det sker på et tidspunk, for sådan er det jo nu engang, unfair som det er, at være kronisk syg, og det er bare noget du har lært at leve med. Men sker det i morgen, om en uge eller om 4 år? Det ved du ikke, og det har du ingen mulighed for at forudse, og det er nok noget af det hårdeste… den konstante frygt og uvished…

Jeg blev i forgårds indlagt på Århus Universitets Hospital (ones again). Fordi jeg igen har haft/ og stadig har uforklarlige smerter, og fordi jeg ikke vejer nok. For mig har det længe været en kamp med min vægt og med at holde vægten oppe, selvom  jeg spiser reglmæssigt, og der er endnu ingen forklaring på det. Men jeg havde i noget tid været så afkræftet, at jeg simpelthen ikke har orket eller haft kræfter og overskud til noget. Jeg har i de sidste par døgn her på hospitalet fået en masse vitaminer i drop, som jeg faktisk kan mærke hjælper, ikke på vægten endnu desværre, men på mine kræfter så det er da en start…

Det var lige en lidt mere seriøs og personlig post end, der har været i noget tid, men sådan er det jo nu engang, når man lever med en sygdom… Nogle dage er gode og handler om ting, der gør dig glad, som for mig min passion om mode og styling, imens andre dage… not so much… Dog holder jeg mig stadig opdateret via diverse mode magasiner, så ind imellem blodprøver og læge snak er der stadig plads til lidt inspiration… og sådan skal det da være, ikke?

7 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knee high boots