Hjemme igen – En ambivalent følelse

Droppet er ude, og armbåndet er klippet af. Nu er der kun de blå mærker på min arm tilbage.

Efter ca 5 dage på hospitalet er jeg blevet udskrevet igen og har fået lov at tage hjem. Det er ærligt lidt en ambivalent følelse, da jeg på den ene side hader at være på hospitalet, for det er helt ærligt virkelig hårdt! Der er en masse ting, som du skal hele tiden, selvom du ikke vil og som gør ondt af helvedes til. Du må ikke selv bestemme, hvad du skal og hvornår (og hvis der er noget, jeg hader, så er det når andre skal bestemme over mig), du er ked af det og ultra træt hele tiden, og det hele er faktisk bare en stor rutchebane tur. Men på den anden side så er der en grund til at du er der…. Man bliver jo ikke bare indlagt, og der er en grund til, at du skal alle de ting, der gør ondt og er træls. Og det ved du godt inderst inde, men derfor er det selvfølgelig stadig hårdt hårdt – og det er okay. Tanker og følelser hænger ikke altid sammen, og du er derfor, selvom du er rigtig glad for at blive udskrevet og komme hjem, også nervøs og bange for samme. For hvad nu hvis det går ned af bakke igen, når du kommer hjem? Så skal du indlægges igen og hvad? Starte forfra?  Forfra med at have taget prøver og lagt drop. For nu går det jo endelig bedre.

Det er bare nogle tanker, der løber igennem hovedet, for det er en følsom situation, selvom det selvfølgelig er så dejligt at måtte komme hjem og så godt at mine blodprøver og væske tal igen er stabile nok til det.