Chai, Crossaint og Bolia

Kirk Rønler / Slut fred med din krop

Hi Guys. I tirsdags var jeg til foredrag i København hos den søde og dygtige fordragsholder Kirk Rønler, der i 2016 blev kåret til en af de 100 mest inspirerende kvinder af Femina. Og med god grund. Foredraget ”Slut fred med din krop” handler, som titlen jo så fint fortæller, om det anstrengte selvbillede (alt for) mange piger og kvinder desværre har til deres egen krop, og hvordan man kan lære at få, eller i hvertfald komme godt på vej til at få, et mere afslappet og positivt forhold til sin krop.

Kirk fortæller i fordraget meget åbent om hendes egen historie og kamp mod et forvrænget syn på sin krop og et liv, hvor en stor del af hverdagens tanker lige siden folkeskolen har været på vægttab – også selvom hun som danselærer og fitness instruktør egentlig slet ikke har haft brug for det. Faktisk så fortalte hun, at 75 % af alle danske kvinder ønsker at tabe sig 5 – 10 kg, hvilket for mig lyder som et bekymrende højt tal. Især fordi de fleste af de kvinder er normal vægtige, og at der i virkeligheden nok ligger noget helt andet bag. Hun fortæller i fordraget også åbent om alle de mange forsøg, hun igennem årene har prøvet med ønsket om at tabe de 5 kg, og som hun remsede de forskellige kure osv op, kunne man mærke flere genkendende smil og grin i rummet fra kvinder, der havde prøvet det samme. For det var ikke bare en af de (kliche) succes historier med ”Så havde jeg det skidt med mig selv, og så gjorde jeg det her og vupti var det hele løst”, for sådan fungerer det desværre ikke. Men Kirk fortæller åbent om sine uperfekte sider og giver under fordraget også tips og værktøjer til, hvordan du kan komme godt i gang med din personlige udvikling.

Jeg syntes ærligt, at det var et super godt foredrag, der trods de til tider svære, men rigtig vigtige emner som familierelationer, spiseforstyrrelser, skam, selvværd og mer- og mindreværd, så fortalte Kirk sin historie med humor og et smil der gjorde det klart fra starten, at der gerne måtte grines undervejs, hvilket jeg føler gav en god stemning i rummet og gjorde det hele lidt lettere og mere relatable. Det er tydligt at Kirk er en kvinde med en passion (mission) om at gøre kvinder stærkere.

 

– Hvis du vil vide mere om Kirk Rønler kan du tjekke hendes hjemmeside ud lige HER: KirkRønler.DK Du kan også læse nærmere om foredraget Slut fred med din krop og finde billetter HER! Jeg vil i hvertfald varmt anbefalde foredraget, hvor du kan se frem til et par hyggelige og sjove men også lærerige og øjenåbnende timer.

8 kommentarer

  • Lars Nielsen

    Du skriver flot Emily. Foredragets indhold ufortalt (jeg er jo hankøn), kan man godt bare nyde det retoriske og musikalske i beskrivelsen.. Flot med flot

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det lyder til at have været et godt foredrag. Ved du om de bliver holdt i andre byer end København? Jeg kunne nemlig godt tænke mig at høre det da jeg har kæmpet lidt med sådanne ting men jeg er fra Jylland og syntes det er en lidt lang tur 😳 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Louise,
      Foredraget holder jeg i hele landet.
      Blandt andet Holbæk d 29. juni, Aarhus d. 5. september, Aalborg d. 19. september og Odense d. 11. oktober. Du kan se mere på http://www.kirkronler.dk 🙂
      KH Kirk

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Mange tak for dit svar Kirk det vil jeg gå ind og kigge nærmere på 😄

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Zoe Valentina

    😊😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thilde Skovlund

    Jeg har været til et af Kirks andre foredrag, rigtig skøn og energisk kvinde 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisette

    Det kunne være man skulle tjekke det ud – Lyder i hvert tilfælde spændene!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Det lyder virkelig spændene 🙂 Vigtigt emne!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chai, Crossaint og Bolia