All I ever wanted was – what?

All i ever wanted was to pick apart the day, and put the pieces back together my way. En sætning af Aesop Rock,  jeg på en måde ville tatovere på underarmen, bare som en reminder. All I ever wanted siger den, men hvad er dét? Der er noget ved den måde mennesker lever på der fascinere mig. Men som også kan virke skræmmende. Alle de forskellige eksistenser, og alle de forskellige verdener/ virkeligheder mennesker skaber! I hver by, hver kvarter, hvert hus eller lejlighed, og ikke mindst med hinanden. Har i nogenside set filmen Groundhog Day med Bill Murray? Jeg kom sådan til at tænke på den, en efterhånden gammel film, men en evig klassiker.  Phil Connors er en ignorant, egoistisk tv journalist som er ude med sit tv crew for at dække den årlige Groundhog day hvor de bliver nødsaget til at overnatte på grund af vejret. Men noget er sket og Phil opdager at han oplever den samme dag, om og om igen. Efter først at udnytte dette til sin egen fordel, begynder han efterhånden at se anderledes på tingene. Han tænker på sit liv og sine prioriteringer! Tænk over det. Hvis du nu havde en dag du viste ville gå på repeat 10-12 gange, måske mere, og alt fra dagen før ville være glemt i morgen. Hvad ville der så ske? Hvis du er helt ærlig overfor dig selv, ville du så ikke mest sandsynligt gøre nogle vilde ting, skamfulde ting, absurde ting, ting du aldrig havde tænkt dig at gøre, men nu når det ikke har nogen betydning? Ingen ville kunne huske det, det ville ikke have nogle konsekvenser. Det er interessant det der med hvor meget det at være menneske har at gøre med at være et flokdyr. Hvad syntes de andre mennesker nu om det her? Hvor meget gør vi for andre- for dem rundt om os fremfor os selv? Det her er jo ikke huleboer tiden, der er ikke nogle der kommer for at outcaste os (eller er der??) så hvorfor er det at vi alligevel så tit vælger at censurerer os selv, for er det ikke det der i sidste ende betyder mest? Hvordan vi behandler os selv? Eller er det hvordan vi behandler andre? Så vi kan se os selv i spejlet om aftenen og rent faktisk være stolt. Stolt af os selv, stolt af hvad vi har opnået, hvad vi har gjordt og den person vi på grund af de ting er blevet?