Det er i orden at græde nogle gange!

Jeg kom til at tænke på, at det faktisk er ved at være længe siden, at jeg har skrevet et indlæg, der havde med mig selv, min situation og mit sygdomsforløb lige nu, at gøre! Jeg har egentlig ikke rigtigt en god grund til det. Jeg tror bare, helt simpelt og helt ærligt, at jeg ikke har haft overskud til at skrive om lige netop det emne! Når man skal skrive et indlæg, der har med ens sygdom at gøre, eller i hvertfald i mit tilfælde, syntes jeg godt det kan være meget svært. Når man skal til at skrive ned og fortælle andre om, hvad det er der foregår, skal man jo til rent faktisk selv at tænke over, hvad det egentlig er, der foregår og det kan godt være hårdt! Jeg bliver hurtigt ked at det, når jeg tænker på alle de ting som foregår og som er foregået… Det er som om, at når du ligger og ser flere afsnit i træk af den/ eller de, serier du er igang med, eller læser noget spændende i et blad, så glemmer du, lige der på stedet, midt i de ting du godt kan lide, at du rent faktisk ikke har det helt godt! Når jeg så kommer til at tænke på det eller af en eller anden grund bliver mindet om det, kan jeg godt bare begynde at græde! Bare starte i gråd lige der, midt i det hele, fordi at jeg kommer i tanke om, hvor total unfair og træls den sygdoms situation jeg er i er! Nogle vil måske sige at det er en barnlig reaktion, men det er det ikke! Tvært imod, så syntes jeg det er en meget naturlig reaktion, hvor man bare har brug for at der er en til at give et knus og til at sige, at det er okay! 

IMG_0061

Der er ikke sket meget “nyt” siden jeg sidst skrev. Jeg er midt i et forløb, og tingene går meeget langsomt – urimeligt langsomt faktisk.

Jeg skrev sidst, at lægerne havde en mistanke om, at jeg nok havde fået det man kalder for funktionelle lidelser – eller falske smerter (Du kan læse indlæget HER). Det er nu konstateret, at det er det, jeg har! Det er en ting, man skal lære at at håndtere, ved hjælp af blandt andet mindfulness… Man kan først starte i behandling, når man er ude af sit sygdoms forløb.. Så lige nu kan man sige, at jeg ikke er klar til behandling! – En behandling jeg på en eller anden måde er nød til at acceptere, tilpasse og ligge ind i min hverdag…

3 kommentarer

  • Amanda

    Hej Emily Eileen.. Jeg kan rigtig godt lide din blog!!! Go blanding af din stil og inspirerende oplæg som det her!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Hvor er det flot skrevet – tak fordi du deler dine tanker med os
    knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Hvor er det flot skrevet – du er en klog og stærk pige <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *