Yesterdays outfit. Red boots and a checkered jacket that kind of blends in with the wall behind me. Very autumn like colors. Yesterday was the first day I was outside (other then walking to and from the car) in like 2 weeks. And although I still get tired and a bit dizzy fast, it was really nice.

Jacket Zara, Boots Gardenia Copenhagen

Droppet er ude, og armbåndet er klippet af. Nu er der kun de blå mærker på min arm tilbage.

Efter ca 5 dage på hospitalet er jeg blevet udskrevet igen og har fået lov at tage hjem. Det er ærligt lidt en ambivalent følelse, da jeg på den ene side hader at være på hospitalet, for det er helt ærligt virkelig hårdt! Der er en masse ting, som du skal hele tiden, selvom du ikke vil og som gør ondt af helvedes til. Du må ikke selv bestemme, hvad du skal og hvornår (og hvis der er noget, jeg hader, så er det når andre skal bestemme over mig), du er ked af det og ultra træt hele tiden, og det hele er faktisk bare en stor rutchebane tur. Men på den anden side så er der en grund til at du er der…. Man bliver jo ikke bare indlagt, og der er en grund til, at du skal alle de ting, der gør ondt og er træls. Og det ved du godt inderst inde, men derfor er det selvfølgelig stadig hårdt hårdt – og det er okay. Tanker og følelser hænger ikke altid sammen, og du er derfor, selvom du er rigtig glad for at blive udskrevet og komme hjem, også nervøs og bange for samme. For hvad nu hvis det går ned af bakke igen, når du kommer hjem? Så skal du indlægges igen og hvad? Starte forfra?  Forfra med at have taget prøver og lagt drop. For nu går det jo endelig bedre.

Det er bare nogle tanker, der løber igennem hovedet, for det er en følsom situation, selvom det selvfølgelig er så dejligt at måtte komme hjem og så godt at mine blodprøver og væske tal igen er stabile nok til det.

I love a pair of chunky black boots! They can just give every outfit a kind of cool edge to it, which I love. So here is a little chunky boots inspiration for your fall outfits. Personally I especially love the first outfit that totally looks like something I would wear… everyday… all the time…

Noget af det hårdeste ved at have en kronisk sygdom er uvisheden. Uvisheden om hvornår du har det godt, og hvornår du får et tilbage fald. Det er som om, at du konstant går rundt med en tikkende bombe, der kan springe når som helst, og den tikkende bombe er din egen krop… Du ved, at det sker på et tidspunk, for sådan er det jo nu engang, unfair som det er, at være kronisk syg, og det er bare noget du har lært at leve med. Men sker det i morgen, om en uge eller om 4 år? Det ved du ikke, og det har du ingen mulighed for at forudse, og det er nok noget af det hårdeste… den konstante frygt og uvished…

Jeg blev i forgårds indlagt på Århus Universitets Hospital (ones again). Fordi jeg igen har haft/ og stadig har uforklarlige smerter, og fordi jeg ikke vejer nok. For mig har det længe været en kamp med min vægt og med at holde vægten oppe, selvom  jeg spiser reglmæssigt, og der er endnu ingen forklaring på det. Men jeg havde i noget tid været så afkræftet, at jeg simpelthen ikke har orket eller haft kræfter og overskud til noget. Jeg har i de sidste par døgn her på hospitalet fået en masse vitaminer i drop, som jeg faktisk kan mærke hjælper, ikke på vægten endnu desværre, men på mine kræfter så det er da en start…

Det var lige en lidt mere seriøs og personlig post end, der har været i noget tid, men sådan er det jo nu engang, når man lever med en sygdom… Nogle dage er gode og handler om ting, der gør dig glad, som for mig min passion om mode og styling, imens andre dage… not so much… Dog holder jeg mig stadig opdateret via diverse mode magasiner, så ind imellem blodprøver og læge snak er der stadig plads til lidt inspiration… og sådan skal det da være, ikke?

A little tip to everyone, if you don’t feel like your pictures work but can’t quite but a finger on why, try make them black and white! A lot of the time that works. It just gives the picture a whole other feel to it.

So with that said, here’s todays outfit post… in black and white.